![]() |
EGEBJERGNETTET
|
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Kontakt: post@egebjergnettet.dk
|
Egebjergnettet er efter omdannelsen til interesse-forening begyndt at arbejde lidt mere bredt med IT og Tele end blot selve fiberforbindelsen. Heri omtales lidt aktuelt i denne forbindelse.
Hvilken internethastighed har du? Får du det, du betaler for? Det er bestyrelsens klare opfattelse, at det især på ADSL-forbindelserne kniber med i praksis at nå op over 2 MB. Årsagen er formentlig TDC’s gamle kobberledninger, som vi har indtryk af ikke er i den bedste stand. Det gælder åbenbart ikke alene i store dele af Egebjerg; TDC har for nylig afsat nogle hundrede millioner kroner til at rette op på det på landsplan.
Vi ved, at flere og flere abonnerer på hastigheder på 2MB og derover, men vi tvivler nok på, at ret mange får den hastighed i praksis. Det vil vi godt have et bedre overblik over.
Derfor vil vi godt have, at flest muligt sender os oplysninger om deres internethastighed: hvad betaler du for og hvad opnår du i praksis? Send oplysningerne til post@egebjergnettet.dk
Der findes en del gratis hastighedsmålere; to af dem kan hentes via www.egebjergnettet.dk under Nyttige Links.
Dér kan du også få lidt hjælp til at finde frem til f.eks. billige anskaffelser, gratis programmel, og andet.
Har du erfaringer, du vil dele med os andre? Har du spørgsmål, du søger svar på? På www.egebjergnettet.dk vil vi nu forsøge - ud over nævnte links, som vi har fundet nyttige - at give råd og vejledning baseret på vores og andres erfaringer.
Send dine erfaringer eller spørgsmål til post@egebjergnettet.dk
Du kan også ringe og snakke om dit spørgsmål med et medlem af bestyrelsen. På hjemmesiden kan du under knappen Bestyrelsen se lidt om, hvad vi hver især mener at have lidt forstand på.
Hjemmesiden er som bekendt offentligt tilgængelig, men vi arbejder primært for vore medlemmer; de har betalt ”gildet”.
Vi snakker gerne med alle og hjælper det, vi kan, men vore medlemmer har som nævnt første prioritet.
Du kan blive medlem af foreningen for et éngangsbeløb på 200 kr.
Sydsverige lukkede – som kort nævnt i Egebjergbladets oktober-nummer - for de analoge TV udsendelser den 15. oktober 2007.
Det fik umiddelbart kun betydning, hvis du før den dato modtog svensk TV via din egen antenne. Modtagelse via TDC's kabel-TV (nu YouSee) eller satellit berørtes så vidt vides ikke.
Du kan læse meget mere om det under Spørgsmål&Svar på www.egebjergnettet.dk
Sverige er således noget foran Danmark, hvor de analoge sendere efter planerne først nedlægges i 2009. Til den tid skulle vi gerne have mulighed for at få digitalt TV via fiber, som omtalt i artiklen i Egebjergbladets oktobernummer.
Hvorfor skiftet fra analogt til digitalt TV? Digitalt tv er tv i en bedre kvalitet, mulighed for flere kanaler og forskellige ekstra tjenester.
|
Vi får enkelte mails retur, bl.a. med adressaten ubekendt. Hører du til dem, der ikke har fået mails i de seneste uger, så send os din korrekte (nye) mailadresse (med fulde navn og postadresse, så vi kan prøve at undgå dobbeltoptagelse i listerne eller andre fejl). |